Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hammers tilbyder stortalent rekordløn

18.07.2014 Kl. 18:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gennem flere årtier har West Ham været velkendte for at have produceret engelske topspillere, og skal man tro Sky Sports er endnu et af slagsen i støbeskeen hos den engelske traditionsklub.

Således har man den 15-årige Reece Oxford på ungdomskontrakt, men i øjeblikket forbereder klubben et udspil til stortalentet, der vil gøre ham til den bedst betalte ungdomsspiller i klubben nogensinde. Det meddeler Sky Sports her til aften.

Både Chelsea og Arsenal har været sat i forbindelse med unge Oxford, der trods en alder af blot 15 år allerede har trænet med førsteholdet og spillet kamp med U/18-holdet, men den forbedrede kontrakt skal holde London-rivalerne på behørig afstand for den kommende rum tid. 

Reece Oxford gør sig i det centrale forsvar, og beskrives trods sin højde på 1.90 som en boldspillende forsvarsspiller, der i statur og spillestil minder om Rio Ferdinand. 

Annonce