Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs udspillet: Teenager gik fra helt til skurk

07.11.2024 Kl. 20:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det blev en mindeværdig anden kamp i Spurs-trøjen for 19-årige Will Lankshear.

Teenageren skulle blot bruge 18 minutter på at score sit første seniormål, da han på bagstolpen styrede en tværpasning fra Brennan Johnson i Galatasaray-nettet.

Forinden havde tyrkerne bragt sig i spidsen, og selvom udligningen kom, skulle tingene udvikle sig skidt for Spurs og Lankshear.

Før pausen havde Victor Osimhen banket to bolde ind bag Fraser Forster, og i anden halvleg gik det så helt galt for Lankshear. Efter 53 minutter røg han i bogen for at ramme en modstander i hovedet, og syv minutter senere fik han så gult kort nummer to for en tackling på Gabriel Sara.

Tottenham blev fuldstændig udspillet. Skudstatistikken sagde 26-2, da Pedro Porro pludselig fandt Dominic Solanke i feltet, og 20 minutter før tid førte tyrkerne så blot med ét mål.

I overtiden fik Tottenham chancen for at hive et dybt ufortjent point, men fra distancen kunne Dejan Kulusevski ikke ramme det mål, som Fernando Muslera havde efterladt ganske tomt. Derfor sluttede det med en 3-2-sejr til Galatasaray.

Engelske Lankshear, som i den seneste sæson scorede 23 gange i 23 kampe for Tottenhams U21-hold, fik førsteholdsdebut i oktober mod Ferencvaros.

Tottenham havde vundet de tre første kampe i Europa League, men er nu blevet overhalet af Galatasaray, som er på 10 point.

Læs også: Spurs har Porro-afløser klar

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce