Populær manager fyret: Fansene er rasende
Coventry City bliver flænset af egne fans ovenpå fyringen af Mark Robins.
Det giver en hurtig gennemgang af kommentarsporet under klubbens opslag herom på X et ganske tydeligt billede af.
54-årige Robins var den længst siddende manager i Championship. Han havde styret Coventry siden marts 2017, men syv nederlag i de seneste 12 kampe blev for meget for ledelsen, som nu revses.
– Ledelsen har ødelagt retningen af denne fodboldklub.
– Jeg hader jer. Jeg hader jer så meget.
– Ulækker beslutning.
– Er I gutter skøre?
– Det er måske den værste beslutning, jeg nogensinde har set en fodboldklub tage wtf.
Ovenstående er blot et udpluk af mere end 2.000 kommentarer alene på X.
Læs også: God nyhed for Frank
Robins, som var træner for Coventry i 2012-2013, vendte i 2017 tilbage til klubben, der på daværende tidspunkt var røget ned i League Two. Året efter sikrede han mandskabet oprykning i det første forsøg.
Coventry var blot i League One i to sæsoner, for i 2020 sluttede holdet øverst i tabellen efter sølle tre nederlag hele sæsonen. Tre år senere var man så bare en straffesparkskonkurrence fra at rykke op i Premier League, og i foråret 2024 var man centimeter fra at spille sig i FA Cup-finalen.
I ligaen var man imidlertid sluttet skidt. Fire nederlag i de sidste fem kampe kostede en playoff-plads, og en 17.-plads efter 14 kampe af den nye sæson var altså ikke godt nok til at holde Robins i sædet.
– Mark ledede og byggede flere hold over den her periode, som overpræsterede i forhold til budgettet og infrastruktur og bragte en spillestil, troværdig og tro tilbage til vores City, som havde været tabt og eroderet over mange år.
Læs også: Han er ugens PL-dansker
– Disse bedrifter vil aldrig blive glem af dem, som så dem og det bredere fællesskab, som igen begyndte at påvirke vores klub.
– Der er ingen tvivl om, at Coventry City i dag ikke ville være, hvor den er i dag uden de inspirerende handlinger fra Mark og hans hold.
– Klubben er fuldt ud bevidst om, at dette er et svært øjeblik efter mere end syv meget succesulde år i spidsen, og at denne beslutning ikke vil blive taget let imod.
– Men holdets præstation har over en forlænget periode bare ikke været god nok, og derfor har klubbens ledelse besluttet at lave en øjeblikkelig ændring i lederskabet, lyder det på Coventry Citys hjemmeside.
I maj 2023 skrev Robins en fireårig forlængelse. Det blev hans sidste for klubben.


















