Henry med dyster melding om Arsenal
Thierry Henry har svært ved at se Arsenal slutte ligatørken i 2025.
Med nederlag til Bournemouth og Newcastle er The Gunners gledet syv point efter Liverpool og fem efter Manchester City. Arsenal vandt de første to udekampe, men har siden smidt point i overtiden på Etihad og altså tabt de to seneste opgør væk fra Emirates.
– Lige nu er de ikke kandidater for ligaen, som du kan se. Resultaterne er ikke gode nok til at være med i toppen. Mit problem, og vi har talt om det siden kampdag 2, på udebane er de ikke gode nok, siger Arsenal-legenden på CBS.
– Vi slap afsted med det længe. Nu gør vi ikke mere, så lad os se, hvad der sker mod Chelsea.
– Jeg tror ikke, at de vil være ude af kapløbet. Jeg tror, at det vil blive ekstrem svært (hvis de taber til Chelsea, red.). Hvorfor? Fordi der vil være for mange hold at skulle indhente. Ét hold kan have et problem, men jeg ser ikke to hold (Liverpool og City, red.) kollapse. Det er mit problem.
Arsenal deler fjerdepladsen med Chelsea og Aston Villa på 18 point, ét efter Nottingham Forrest på tredjepladsen. Søndag eftermiddag venter The Blues på Stamford Bridge.
The Gunners tabte onsdag aften med 0-1 ude til Inter i Champions League. Også i den første udekamp i Champions League smed man point, eftersom det sluttede 0-0 i Bergamo mod Atalanta.
I den seneste sæson var Arsenal ellers det næstbedste udehold i Premier League med solide 42 point for 19 kampe.
Klubben ledt af Mikel Arteta har ikke vundet det engelske mesterskab siden 2004.


















