United-legende: Herrera skal have tid
Længe var den spanske midtbanespiller Ander Herrera på blokken hos Manchester United, og efter et mislykkedes forsøg sidste sommer fik klubben langt om længe sin mand, da United sidst i juni kunne præsentere Herrera på en fire-årig kontrakt.
Spanieren er ukendt for mange, men den tidligere Manchester United-spiller Nicky Butt, der stadig er en del af klubbens set-up, føler sig overbevist om, at Herrera kan blive en stor profil på Old Trafford, såfremt man giver ham tid nok.
– Herrera er klart på et niveau, hvor man lagde mærke til ham, og for tiden er der ikke mange dygtige ledige midtbanespillere. Folk snakker om spillere som Kroos og Pogba, men disse spillere er svært uopnåelige, og så må man udvide ens net. På den front er Herrera en klar gevinst, og han er på et niveau, hvor han kommer til at stråle i United, og hvor han med tiden vil være i stand til at udvikle sig endnu mere, forklarede Butt overfor Manchester Evening News.
– Jeg var nede og se Ander flere gange i sidste sæson, og han imponerede mig. Han beviste, at han virkelig har potentialet til at blive en stjerne for os. Han kan blive meget værdifuld og betydningsfuld på midtbanen, men det kræver, at folk giver ham den tid han behøver, sluttede Butt.
Ander Herrera, der til august fylder 25, blev hentet for lige knap £30 millioner hos Athletic Club, og blev sommerens første United-indkøb, skarpt efterfulgt af stortalentet Luke Shaw.