Hazard glad for lejeaftale
Eden Hazard er trods sin unge alder en af de største profiler hos Chelsea, og lillebror Thorgan Hazard nærner sig også et gennembrud. Senest har han præsteret på højt niveau for belgiske Zulte Waragem, og nu tager belgieren skridtet op, når han den kommende sæson skal tørne ud for Gladbach i den tyske Bundesliga.
Lillebror Hazard imødeser denne udfordring kraftigt, og erklærer, at han drømmer om at kunne slå igennem hos Chelsea, og spille sammen med sin bror.
– Jeg snakkede ikke personligt med Jose Mourinho denne sommer, men jeg var beæret over, at han kom til Zulte Waragem for at se mig spille, meddelte han ifølge Sky Sports.
– Min far, der er min nye agent, snakkede med Mourinho. Han gentog hvad han sagde vedrørende mig sidste år, at jeg bliver nødt til at spille for et godt hold, og Gladbach føles rigtigt, fortsatte han, inden han afslørede sine drømme om at spille på hold med brormand Eden.
– Jeg har ikke den samme karakter som min bror, men jeg vil forsøge, at nå hans niveau. Han hjalp mig ikke med at vælge et nyt hold, men det er stadig vores drøm, at spille sammen hos Chelsea, men jeg ved ikke om det nogensinde vil ske, afslørede han.
21-årige Thorgan Hazard blev den forgangne sæson kåret til den bedste spiller i den belgiske liga.