Mourinho flirter med Pogba
Mens Manchester United meldes tæt på den chilenske midtbanestjerne Arturo Vidal får Juventus nu også yderligere problemer med at holde på en af deres andre midtbanestjerner, idet Chelsea skulle være særdeles interesseret i at gøre Paul Pogba til sommerens næste store tilføjelse.
Således blev Pogba forleden spottet i gåafstand til Chelseas træningsanlæg Cobham i London, og klubbens portugisiske manager Jose Mourinho smider nu en spand brænde til bålet, idet han kalder franskmanden for VM's bedste unge spiller.
– For mig er Paul Pogba den bedste unge spiller, for han havde et godt VM på trods af, at hans mandskab ikke endte blandt de sidste fire, forklarede han ifølge Goal.com.
– Jeg synes han beviste, at han vil være den helt store spiller ved det næste VM.
Det vil dog blive en dyr fornøjelse for Chelsea at tilføje den stærke franskmand til truppen, idet Juventus angiveligt forlanger op imod £75 millioner pund for det tidligere Manchester United-talent.