Big Sam: Tæt på nye spillere
Efter en lang kamp om at undgå nedrykning lykkedes det mod slutningen af sidste sæson for West Ham at trække væk fra den afgørende nedrykningsstrid, men meget tyder på, at The Hammers ikke har planer om igen at blive involveret i nedrykningsslaget.
Således har West Ham allerede handlet stort ind, og ifølge manager Sam Allardyce er man ikke færdige på markedet endnu.
– Vi føler os meget tæt på nye spillere, men du kan aldrig være helt sikker før underskriften er på plads, forklarede han til Sky Sports.
– Vi kan bare håbe, og formanden har arbejdet hårdt på at lukke aftalerne. Vi håber det giver pote indenfor de næste 72 timer, afsluttede han.
West Ham har allerede brugt sommeren på at tilføje Diego Poyet, Aaron Cresswell, Chiekhou Kouyate og ikke mindst Mauro Zarate til truppen.