Pardew udnævner kaptajner
Den nye Premier League-sæson nærmer sig med hastige skridt, og i den anledning har den kontroversielle Newcastle-manager Alan Pardew offentliggjort sine kaptajner for den kommende sæson.
Således har han bekendtgjort, at den argentinske stopper Fabricio Coloccini, der flere gange har været rygtet på vej hjem til Argentina, fortsætter som anfører, mens to spillere får hvervet som vicekaptajn.
Pardew har nemlig valgt at give både Cheick Tiote og Siem De Jong tjansen som viceanfører, og dermed får de sort-hvid stribede altså to af slagsen.
– Hos Newcastle har jeg stor tro på Fabricio Coloccini, men vi har også annonceret to officielle vicekaptajner i Cheick Tiote og Siem De Jong, der var anfører hos Ajax, og det giver os tre spillere fra forskellige områder på banen, der er klar til et tage et ekstra ansvar, forklarer Pardew til The Mag.
Det er kun en uges tid siden, at den hollandske offensivspiller Siem De Jong blev hentet til Ajax.