Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United kæmpe skridt nærmere ny chef

Af Christian Frese
31.10.2024 Kl. 10:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United er nået til enighed med Sporting om en aftale om Ruben Amorim.

Det skriver The Athletic.

Aftalen lyder på, at Amorim skal forblive Sporting-manager i de næste tre kampe frem til landsholdspausen, der begynder efter weekenden den 9.-10. november. Amorims første United-kamp vil derfor blive udekampen mod Ipswich den 24. november.

Mediet skriver endvidere, at United betaler en ekstra million euro oveni de 10 millioner, som frikøbsklausulen er. Dette er for at få Amorim tidligere end 30 dage efter ophævelsen af Sporting-kontrakten, således at portugiseren kan påbegynde sit nye arbejde under landsholdspausen.

Læs også: Van Nistelrooy forholder sig til fremtiden

Ifølge kilder ønskede Sporting yderligere fem millioner euro for at slippe Amorim per dags dato. I stedet ser han nu ud til at tage hjemmekampe mod Estrela og Manchester City samt en tur til sin tidligere klub Braga med.

Forhandlinger om yderligere kompensation til Sporting er dog fortsat i gang. Det skyldes, at Amorim ønsker at tage en lang række medarbejdere med til Manchester.

Skulle ovenstående aftale om Amorim blive officiel, vil Ruud Van Nistelrooy efter al sandsynlighed lede United i de kommende tre kampe. De lyder på Chelsea, PAOK og Leicester.

Læs også: Amorim får kun få penge at lege med

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce