Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Big Sam: Vi skal score flere mål

12.07.2014 Kl. 15:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

The Hammers, som sluttede på rækkens 13. plads i sidste sæson, har allerede oprustet med Mauro Zarate, Cheikhou Kouyate, Aaron Cresswell og Diego Poyet. Tidligere i dag afslørede formand David Sullivan så også, at klubbens femte signing kan præsenteres inden for 72 timer, og det kunne meget vel være en angriber.

Sam Allardyce er nemlig ikke helt tilfreds med holdets indsats foran modstanderens mål i den forhenværende sæson.

– Det var ikke fordi, vi ikke skabte nok chancer. Det var fordi, at vi ikke omsatte dem til mål, fortæller Allardyce til Sky Sports News og fortsætter:

– Det er noget, der skal forbedres – havde vi scoret seks eller otte mål mere i sidste sæson, var vi faktisk endt i top ti. Vi vil lægge vægt på at skabe muligheder igen og sikre os, at vi omsætter flere af disse chancer.

Samtidig har Allardyce hentet klubbens tidligere spiller, Teddy Sheringham, ind i trænerstaben, og det havde Hammers-manageren følgende kommentar til:

– Teddy er en, jeg har kendt i mange, mange år. Han har været længe ude af fodbold efter, at han gik på pension fra en fantastisk fodboldkarriere, der fortsætte ind i 40'erne. Nu er han sulten og klar til at give noget tilbage.

– Vi håber, at han kan bringe en ny fase, et par forskellige ideer og specifikt arbejde med de forreste spiller, som skal score nogle flere mål.

Annonce