Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suarez: Tid til at prøve noget nyt

11.07.2014 Kl. 11:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter tre år og masser af mål forlader Luis Suarez nu Liverpool, for i stedet at skifte til den spanske storklub FC Barcelona. Til trods for masser af kontroversielle episoder og en langvarig karantæne forsøgte Liverpool at overtale uruguayaneren til at blive, men Suarez erkender, at han trængte til nye himmelstrøg.

– Det er med blødende hjerte jeg forlader Liverpool til fordel for et nyt liv og nye udfordringer i Spanien. Både min famlie og jeg har forelsket os i klubben og i byen, men mest af alt har jeg forelsket mig i de utrolige fans. I har altid støttet mig, og vi vil som familie altid forblive Liverpool-fans. 

– Jeg håber, at i alle kan forstå hvorfor jeg har truffet denne beslutning. Klubben gjorde alt hvad den kunne for at få mig til at blive, men at spille og leve i Spanien, hvor min kones familie lever, er en livslang drøm og ambition. Jeg tror, at timingen er den rette. 

– Jeg vil gerne ønske Brendan Rodgers og holdet alt godt i fremtiden. Klubben er i gode hænder, og jeg er sikker på, at den igen i næste sæson vil være succesfuld. 

– Jeg er meget stolt af at have været en del af at hjælpe Liverpool tilbage i toppen af Premier League, og specielt tilbage i Champions League. 

– Tak igen for nogle fantastiske øjeblikke og fantastiske minder. You'll Never Walk Alone, afsluttede en rørstrømsk Suarez i en åbent brev på klubbens officielle hjemmeside.

Luis Suarez har været hos Liverpool i mere end tre år siden han i 2011 ankom fra hollandske Ajax.

Annonce