Pep Guardiola sender skøn besked til Erik ten Hag
Selvom man er rivaler på banen, kan man sagtens behandle hinanden ordentligt og have et godt forhold.
Det er Pep Guardiola og Erik ten Hag et tydeligt bevis på. For efter fyringen af hollænderen i Manchester United har Guardiola sendt en hilsen afsted.
Læs også: Mærkværdig stemmeseddel til Ballon d’Or afsløret
På dagens pressemøde lagde den spanske manager ikke skjul på, at han er ked af det på sin kollegas vegne.
– Jeg har altid ondt af managere, når de mister deres job. Jeg er ked af det på hans vegne, sagde Guardiola ifølge City Extra.
– Vi har et utroligt forhold, og jeg synes, at han med sin opførsel repræsenterede Manchester United på det højeste niveau.
– Jeg ønsker ham og hans familie alt det bedste. Han kommer stærkere tilbage, og både han og jeg ved, at vores job afhænger af resultaterne.
Erik ten Hag efterlader Manchester United på en aktuel 14. plads i Premier League.
Derudover har klubben heller ikke fået en god start i Europa League. Her er det blevet til uafgjort i de første tre opgør.


















