Efter Ballon d'Or-ceremoni: Nu kommer Messi på banen
Mandagens Ballon d’Or har trukket overskrifter.
Dels fordi Manchester Citys Rodri tog trofæet efter en yderst stærk sæson, men også fordi Real Madrid valgte at blive væk fra ceremonien. Angiveligt fordi de var utilfredse med, at Vinicius Junior ikke vandt den prestigefyldte pris.
Efterfølgende har flere spillere været ude og dele deres mening på de sociale medier. Heriblandt med en masse lykønskninger, og nu gør Lionel Messi det samme.
Læs også: Ballon d’Or 2024: Her er alle vinderne
Den argentinske superstjerne sender således sine lykønskninger afsted i en story på Instagram.
– Tillykke til alle vinderne og de nominerede for Ballon d’Or 2024.
– Især til Dibu, sikke stort, endnu en sejr som den bedste målmand i verden, lyder det blandt andet i Messis opslag ifølge SportBible.
Lionel Messi er fortsat aktiv i topfodbold.
Læs også: Storhylder Rodri: Nu er han ikke undervurderet mere
Den mangeårige Barcelona-stjerne gør sig i dag i MLS, hvor han tørner ud for Inter Miami.



















