Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lloris underskriver ny kontrakt

10.07.2014 Kl. 07:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham meldte nyheden her til morgen, og den franske landsholdsanfører har underskrevet intet mindre end en femårig aftale. Han kom til klubben i sommeren 2012, og har siden optrådt 78 gange for klubben i det nordlige London.

Den 27-årige keeper udtaler i forbindelse med kontraktforlængelsen følgende til klubbens hjemmeside:

– Jeg snakkede med formanden, og jeg ved at klubben er mere ambitiøs end nogensinde før. Det er ydermere vigtigt at føle sig hjemme, og ikke mindst at familien føler sig tilpas, hvilket er tilfældet. Jeg har det enormt godt med både klubben og supporterne. Tilgangen af Mauricio Pochettino har også være vigtig – jeg har det godt med ham, og han er ligeledes ambitiøs. 

– Alt står klart i mit hoved, og når jeg underskriver en femårig kontrakt er det fordi jeg stoler på klubben, og at jeg er sikker på vi er på vej i en positiv retning, siger Lloris, der måtte se sig slået af tyskerne i kvartfinalen under VM-slutrunden i Brasilien, og fortsætter.

– Sidste sæson blev aldrig som vi havde håbet og forventet, men vi formåede stadig at slutte på sjettepladsen. Vi ved hvor vi skal forbedre os, det ved klubben også, og der er generelt stor tillid mellem spillerne og klubben. 

Tottenham spiller deres første kamp i sæsonen den 16.august, hvor man møder West Ham. 

Annonce