Medie: To PL-klubber duellerer om Rodwell
Jack Rodwell har ikke været nogen succes i Manchester City, efter sit £12 millioner-skifte fra Everton i sommeren 2012. Den meget talentfulde, 23-årige midtbanespiller har haft svært ved at finde frem til en startplads på Etihad Stadium, og kædes nu sammen med et skifte tilbage til Goodison Park denne sommer.
Når det så er sagt, så melder Daily Star, at det ikke kun er Everton, der har interesse i at tilknytte Rodwell. Gus Poyet i Sunderland skulle angiveligt have et godt øje til Jack Rodwell, der kan udfylde den tomme defensive midtbane-position hos The Black Cats efter Jack Colback, Craig Gardner og Ki har forladt Stadium of Light.
Jack Rodwell har fået i alt 16 kampe i Manchester City-trøjen på to sæsoner, og står noteret for to målscoringer.