Delaney joker: Riemer og Bo kunne føre til genovervejelse
Thomas Delaney valgte tidligere denne sommer at stoppe på det danske landshold.
Den mangeårige landsholdsprofil var senest med Danmark ved EM i Tyskland, men det blev altså sidste landsholdsoptræden for FCK-profilen.
Siden er Brian Riemer blevet udnævnt som Danmarks nye landstræner, og det er en mand, som Thomas Delaney kender særdeles godt.
Læs også: Hylder “afklaret” Eriksen
Riemer har været en del af staben i FC København i Delaneys første periode i klubben, og senest var de genforenet i Anderlecht, hvortil Delaney var udlejet fra Sevilla, mens Riemer var cheftræner.
Men er Riemers nye plads som landstræner noget, der kan få Delaney til at genoverveje sin beslutning om at stoppe?
– Haha, jeg tror, jeg sagde til min kone, at der er to, der vil kunne få mig til at overveje det. Brian Riemer og så Bo Henriksen, ham gad jeg sgu også godt at prøve at have som træner. Ej, men det er endegyldigt, lød det med et stort smil på læben fra Thomas Delaney ifølge Bold efter FC Københavns møde med Real Betis.
Brian Riemer får debut som dansk landstræner, når Spanien kommer på besøg i Parken i november.


















