Kovending om Zirkzee
Fabrizio Romano har gjort sit for at dræbe de rygter, som italienske italienske CalcioMercato startede tidligere på ugen.
Det italienske medie skrev, at den nye United-angriber allerede er interesseret i at vende tilbage til Italien, hvor Juventus skulle stå klar. Men nu kommer Romano med modstridende meldinger.
– Joshua Zirkzee er fuldt fokuseret på Manchester United, da han ved, hvor vigtigt dette kapitel i hans karriere er. Klubben vil glædeligt vente på, at han udvikler sig, præcis som de har gjort det med Rasmus Højlund, fortæller Romano ifølge X-profilen UtdDistrict.
Zirkzee har spillet over 550 minutter uden at score, efter at han nettede i sin debut mod Fulham. Dog bød han torsdag ind med en assist til Christian Eriksens åbningsmål i Europa League-kampen mod Fenerbahce.
Zirkzee scorede 11 kasser og lavede fire assists for Bologna i den forgangne sæson. Det sikrede ham et United-skifte for omkring 315 millioner kroner.
Kun seks af de 12 kampe under Erik ten Hag er Zirkzee startet inde i.
Få alt det bedste om Manchester United.


















