Vildt: Lamine Yamal til Premier League?
17-årige Lamine Yamal regnes som en af de bedste unge spillere i verden.
Han anses allerede nu som en fremtidig vinder af den prestigefyldte Ballon d’Or-pris.
Læs også: Wow: Arsenal forsøgte at hente Tottenham-stjerne
Det er nok utænkeligt, at han vinder dette års Ballon d’Or, der uddeles i Frankrigs hovedstad, Paris, på mandag.
I den forgangne sæson scorede han syv mål og lagde op til yderligere ni for FC Barcelona, og han spillede også en nøglerolle for Spanien, som vandt EM-guld i Tyskland.
Desuden vandt han prisen som turneringens unge spiller.
Lamine Yamal er også begyndt på fremragende vis i denne sæson med fem mål og syv oplæg forud for lørdagens møde med Real Madrid i El Clasico.
Lamine Yamal har kontrakt med FC Barcelona frem til 2026, og hans nuværende kontrakt indeholder efter sigende en frikøbsklausul på 7,5 milliarder kroner.
Forhandlingerne er allerede nu i gang vedrørende en forlængelse, men en ny melding fra The Independent lyder nu, at to Premier League-klubber ønsker at hente den unge komet fra Catalonien.
Det drejer sig om Arsenal og Liverpool, skriver The Independents Miguel Delaney i sit nyhedsbrev ifølge Sportbible.
Det er utænkeligt, at FC Barcelona ønsker at sælge af egen fri vilje, men klubben kan blive nødsaget til det som følge af økonomiske problemer.
– Lige nu holder rivalerne igen øje på fremragende unge spillere fra klubben, såsom Gavi, Pedri og naturligvis Lamine Yamal.
Læs også: Morten Hjulmand klar til stort skifte til Premier League
– Arsenal og Liverpool vil meget gerne hente sidstnævnte, selvom det ser usandsynligt ud lige nu. De er nødt til at sælge, skriver Delaney i sit nyhedsbrev.


















