Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United stadig uden sejr i Europa League

24.10.2024 Kl. 22:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United gæstede torsdag Fenerbahce i Europa League i Istanbul.

Her var klubben fra Old Trafford på jagt efter den første sejr i Europa League-regi, efter at det inden dagens kamp var blevet til remis mod både Twente og Porto.

Læs også: United-legende forstår intet af vild ændring fra Ten Hag

Op til kampen overraskede Erik ten Hag mange, da han udtog Noussair Mazraoui som holdets 10’er.

En position, som Mazraoui også havde spillet under Ten Hag i Ajax, lød forklaringen fra hollænderen, der dog forvirrede Manchester United-legenden Paul Scholes.

Kampen begyndte lovende for De Røde Djævle, der havde Christian Eriksen med fra start.

Christian Eriksen bragte Manchester United foran i deres udebanekamp mod tyrkiske Fenerbahce i Europa League.

Danskeren havde sidste fod på en bold fra sommersigningen Joshua Zirkzee, som han sendte sikkert ind bag Livakovic i Fenerbahce-målet.

Dermed blev fundamentet til en sejr lagt, da scoringen faldt allerede efter et kvarters spil.

Det lykkedes José Mourinhos mandskab at udligne i begyndelsen af anden halvleg, og kort efter blev The Special One selv udvist.

Derfor blev Rasmus Højlund mod slutningen af kampen sendt i spil, da De Røde Djævle jagtede en ny føring.

Manchester United er efter tre uafgjorte kampe ud af tre mulige placeret som nummer 21 i Europas League ligafase.

Ten Hags mandskab skal næste gang møde PAOK fra Thessaloniki hjemme på Old Trafford. En kamp, der finder sted i begyndelsen af november.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce