Burnley-profil ignorerer transferrygter
Den engelske U21-landsholdsspiller bliver ofte rygtet væk fra oprykkerne Burnley, da klubber som Southampton og Newcastle skulle være stærkt interesseret i den unge englænder, som havde en imponerende sæson i The Championship.
Ings har dog ikke tænkt sig at blive påvirket af rygterne omkring hans fremtid. Han vil i stedet holde fokus på den nærtstående pre-season samt den kommende Premier League-sæson:
– Jeg har valgt at tage afstand fra rygterne, så jeg kan fokusere på min træning, udtaler Ings til Lancashire Telegraph
– Jeg er på kontrakt hos Burnley, hvorfor jeg ikke vil bruge tiden på rygter.
Burnley har endnu ikke taget hul på pre-season, men Ings har alligevel været i gang med træningen de seneste par uger, da han vil være i god form når sæsonen starter:
– Jeg er i bedre form end sidste år, så forhåbentlig kan jeg blive endnu stærkere i løbet af sæsonen.