Klar med stor kontrakt til Salah
Liverpools offensiv har været brandvarm indtil videre i denne sæson. En stor del af årsagen skal findes i præstationerne hos Mohamed Salah og Luis Diaz.
Duoen står noteret for forrygende cifre indtil videre.
Læs også: Reagerer på Klopps nye job: – Vi må respektere hans beslutning
Og selvom han nu er 32 år, viser Salah ingen tegn på aldersmæssig svækkelse. Snarere tværtimod.
Der er dog skruet en anelse ned for energiniveauet i de foregående sæsoner. Egypteren kan sagtens være anonym i store dele af kampen, inden han så pludselig dukker op.
Selvom der lige nu er liv og glade dage hos Liverpools offensiv, har klubben også et problem at forholde sig til.
Salahs kontrakt udløber nemlig næste sommer, og han har endnu ikke skrevet under på en ny aftale.
Skulle parterne beslutte sig for at skilles, står Liverpool overfor en gigantisk udfordring i den kommende sæson.
Ifølge mediet Give Me Sport er den amerikanske – kommende – MLS-klub San Diego klar til at tilbyde Salah en lukrativ kontrakt.
Det vil være en stor signing for klubben, der også får tilgang af Marcus Ingvartsen og Jeppe Tverskov fra FC Nordsjælland ved årsskiftet.
The Reds er nødt til at lægge en plan for, hvordan man kommer videre uden Salah.
Læs også: Klopp på jagt: Fire spillere i sigte for Red Bull
Klubben hentede Federico Chiesa i sommer, men der er formentlig brug for mere kraft i angrebet, skulle egypteren sige farvel og tak for denne gang.



















