Var det et drop? Schmeichel forklarer mål
Det var lige ved og næsten for Danmark, der dog til sidst måtte se sig slået i lørdagens møde med Spanien i Murcia.
Målet faldt efter 79 minutter, og her så Kasper Schmeichel en anelse tvivlsom ud i det danske mål.
Martin Zubimendi tordnede til bolden uden for feltet, og her formåede Kasper Schmeichel ikke at holde bolden ude af det danske mål.
Læs også: Knudsen træffer vigtig beslutning søndag
I de langsomme gengivelser kunne man dog se, at afslutningen blev rettet af, og det er også en del af forklaringen på at bolden, gik i mål.
– Det er en af de situationer, hvor jeg ikke ser bolden til at starte med. Den rammer Pierre, tror jeg, så jeg bliver nødt til at satse en smule på, at den gik til min venstre. Jeg nåede ikke at læse skruet på bolden, og jeg kom lidt for langt over den. Det er livet som målmand, forklarede Schmeichel efter kampen til TV 2 Sport.
Danmark og Schmeichel skal i aktion igen lige om lidt.
Tirsdag møder de Schweiz i St. Gallen.
















