Arsenal-emne overrasket over sin pris
Nogle af Arsenals helt store konkurrenter som Manchester United, Manchester City, Chelsea og Liverpool er allerede begyndt at røre på sig på transfermarkedet, mens Arsenal-fansene stadig venter på den første store sommersigning.
Én af de spillere, der bliver sat i forbindelse med et Arsenal-skifte, er Fiorentinas Juan Cuadrado, der er blevet vurderet til £24 millioner – en pris han selv er overrasket over.
– Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Min famile og jeg er meget glade i Firenze. Lige nu er jeg fokuseret på VM, og efterfølgende vil tiden komme til at tænke på min fremtid, udtaler 26-årige Cuadrado ifølge London 24.
– Det føles mærkeligt at blive vurderet til over £24 millioner. Det virkede utroligt i starten, men jeg er meget glad her. Jeg har ikke skiftet mening, fortsætter Cuadrado.