Storklub overvejer at købe dansk landsholdsspiller
I de seneste sæsoner har Morten Frendrup leveret mange gode præstationer for Genoa i den bedste italienske række.
Det har flere større klubber også fået øjnene op for, og han er flere gange sat i forbindelse med et klubskifte.
Læs også: Premier League-manager bliver fyret
Liverpool er således tidligere blevet nævnt som en bejler til den danske landsholdsspiller. Men The Reds skal måske være klar til at slå til for ikke at blive overhalet inden om.
Ifølge Gazzetta dello Sport overvejer AC Milan nemlig at købe Morten Frendrup i det kommende transfervindue til januar.
Den italienske storklub er en smule tyndt besat på den centrale midtbane for tiden, og Frendrup er en spiller, som klubben har et godt øje til.
Tidligere i år skrev Frendrup under på en kontraktforlængelse med Genoa, så hans nuværende aftale løber frem til sommeren 2028.
Ejerne i Genoa er dog ramt af store økonomiske problemer og kan måske se en fidus i at sælge Frendrup for en stor profit i januar.
Han blev købt for omkring 30 millioner kroner i Brøndby tilbage i januar 2022. Nu kan prisen sagtens vise sig at være et godt stykke over 100 millioner kroner.



















