Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan ændre det hele: Real Madrid med særlig plan for Alexander-Arnold

Af Emil Plovgaard
08.10.2024 Kl. 18:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Real Madrid har angiveligt truffet en stor beslutning angående Trent Alexander-Arnold.

I weekenden led den spanske hovedstadsklub et stort slag, da Dani Carvajal løb ind i en alvorlig skade i forbindelse med klubbens 2-0-sejr over Villarreal i La Liga.

Læs også: Premier League-klub ændrer logo

Den 32-årige spanier vred sig i store smerter i kampens afsluttende fase, og senere blev det bekræftet, at han havde pådraget sig en alvorlig ledbåndsskade.

Som følge af Carvajals skade er spekulationerne om Trent Alexander-Arnold og dennes fremtid nu taget til i styrke. Viceanføreren i Liverpool har været rygtet kraftigt til Madrid, og nu hævdes det, at en beslutning allerede er truffet.

Ifølge den store spanske sportsavis Marca ønsker Madrid at hente Alexander-Arnold, og de ser ham også som en midtbanespiller, hvilket kan være med til at overtale ham til at forlade sin barndomsklub.

Det forlyder desuden, at Real Madrid kan komme med et kontraktudspil, såfremt han ikke formår at nå til enighed med The Reds om en forlængelse.

Alexander-Arnold vil vinde trofæer

I sidste måned udtalte Liverpool-stjernen sig om sin fremtid.

– Jeg ønsker at vinde trofæer. Jeg er en spiller, der motiveres bedst af at vinde ting og at være en del af en elite. Det er formentlig den afgørende faktor. Jeg ønsker at vinde.

– Jeg har altid sagt, at jeg ønsker at blive anfører for denne klub. Det er en målsætning. Men om det sker, er ude af mine hænder. Jeg ønsker som minimum at være Liverpool-spiller sæsonen ud er alt, jeg vil sige, lød det fra Alexander-Arnold.

Det lyder også fra mediet Football Insider, at La Liga-klubben har optrappet interessen for englænderen.

Det er blevet til 319 optrædener i Alexander-Arnolds Liverpool-karriere, og han er noteret for rekorden i forhold til antal oplæg i Premier League, hvor han har overgået holdkammeraten Andy Robertson.

Læs også: Salahs afløser? Én ting skræmmer Liverpool

Alexander-Arnold har været hos Liverpool, siden han var seks år.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce