Hvem skal Arsenal hente: Aurier eller Coleman?
Bacary Sagna var i mange en driftsikker mand i bagkæden for Arsenal, men nu er franskmanden fortid i Arsenal, og i den kommende sæsonen tørner han ud for Manchester City. Det betyder, at The Gunners skal have fat i en ny højre back, da klubben bestemt ikke tror på Carl Jenkinson som fast mand til den plads.
Og der er to muligheder for Arsenal, i hvert fald hvis man skal tro på rygterne. Seamus Coleman fra Everton, der har haft en vidunderlig sæson med flere flotte mål og assists for Merseyside-klubben, og Serge Aurier fra Toulouse, som er en mere ukendt herre i Premier League-kredse.
Den unge afrikaner fra Toulouse er netop nu i Brasilien, hvor han var med til VM for Elfenbenskysten, som desværre for Aurier røg ud i går aftes med et sent nederlag mod Grækenland. Aurier nåede dog at gøre et positivt indtryk i Brasilien, hvor han blandt andet havde to assists i sit lands første kamp mod Japan. Han har også vist prøver på sin enorme hurtighed, da han har haft den højeste topfart ifølge Fifas statikker.
Men, hvem bør Arsenal gå efter? Den rutinerede Premier League-spiller, der allerede har vist sit værd i verdens bedste liga, men som samtidig også formodes at være væsentlig dyrere, eller Aurier, der er et lysende talent, men som ikke har prøvet kræfter med det høje niveau?
Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder.