Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-manager: Suarez har seriøst brug for hjælp

25.06.2014 Kl. 10:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Suarez er altid en omdiskuteret mand i de engelske medier, der ikke altid har haft et lige kønt syn på uruguayaneren. 

Efter en karantæne for netop et bid mod Branislav Ivanovic i 2013, hvor Suarez fik 10 spilledages karantæne, lignede Premier League-topscoreren en spiller i en bedre balance i sidste sæson.

Det billede fik han dog spoleret godt og grundigt i går, da han bed Juventus-stopperen, Giorgio Chiellini, i Uruguays afgørende gruppespilskamp mod Italien.

Nu fortæller Everton-manager, Roberto Martinez, at Suarez er i en situation, hvor han har brug for hjælp.

– Der er ingen, der kan tvivle på de kvaliteter og talenter, han har, fortæller Martinez til ESPN.

– Han kan vinde kampe på egen hånd, og han har det fokus og den mentalitet, der gør, at han kan komme tilbage fra svære situationer. 

– Når det kommer til hans opførsel på banen, mener jeg, at han har seriøst brug for hjælp. Hvis du ikke kan kontrollere dig selv i disse situationer, skal du have noget hjælp. Det er fuldstændig uacceptabelt at opføre sig sådan på en fodboldbane. 

– Denne opførsel (Bid-episoden, red.) er noget, der allerede er sket to gange, og Luis Suarez har fået karantæne to gange. 

– Vi kan ikke fejre kampen. Vi kan ikke tale om, hvad Uruguay gjorde. Vi kan ikke tale om, hvorfor Mario Balotelli blev skiftet ud.

– Det hele handler nu om, hvorvidt Suarez får lov til at spille uden at tage det ansvar, du har som spiller og være en rollemodel for den yngre generation. Situationen kan bare ikke retfærdiggøres, slutter manageren.

Den første bid-episode foregik i Ajax Amsterdam, hvor Suarez altså også var lidt for åbenmundet.

Annonce