En mester i at tabe bolden, siger ekspert om United-stjerne
Manchester United fik stryg af Tottenham, da de to hold mødtes i weekenden.
En kamp til glemmebogen for holdet fra Old Trafford, der torsdag skal forsøge rejse sig, når de møder Porto i Europa League.
I mødet med Tottenham startede Manchester Uniteds hollandske nyindkøb Joshua Zirkzee på banen for De Røde Djævle.
Læs også: Før United-møde: Aston Villa i store problemer
Den 23-årige angriber blev dog pillet ud i pausen efter en præstation, der ikke ligefrem imponerede.
Ej heller Frank de Boer var begejstret.
Slet ikke endda.
Læs også: Forlader Arsenal i 2025
For landsmanden gav efterfølgende drøje hug til den tidligere Bologna-spiller.
– Se på Joshua Zirkzee. Han havde et mareridt. Han var absolut chokerende.
– Hvor mange gange traf han de forkerte beslutninger på banen? Okay, han havde da et skud på mål, som blev reddet af keeperen. Men han var en mester i at tabe bolden.
– Under opvarmningen før kampen så jeg ham, og han skød på mål, men han bragede bolden alle andre steder hen end i målet, sagde Frank de Boer til Viaplay ifølge Metro.
Joshua Zirkzee har udover Bologna også været forbi blandt andre Anderlecht og Bayern München.



















