Serie A-giganter vil byde på United-wing
Det drejer sig om portugisiske Luis Nani, der havde en forfærdelig sæson under David Moyes i sidste sæson, hvor det stort set ikke blev til spilletid hos De Røde Djævle.
Ifølge rapporter i Italien, så vil Inter Milan byde 110 millioner kroner for den tidl. Sporting-kant, der kom til Manchester United i 2007.
Inter-bossen Walter Mazzarri vil tilbage og kæmpe om Serie A-titlen efter et par skuffende sæsoner for Inter og til den opgave, skulle Nani være et af de vigtigste navne.
På trods af den mangnelde spilletid, så skrev 27-årige Nani under på en fem-årig forlængelse med United så sent som sidste sommer, hvilket altså sikrer klubben ejerskabet frem til 2018. Derfor er de 110 millioner, som Inter vil byde, nok ganske realistisk prismæssigt.
I løbet af sine år som Manchester United-spiller, har Nani spillet 146 kampe og scoret 25 mål.