Stoke bekræfter: Flere afgange denne sommer
Ifølge Stoke Sentinel er Stoke City stadig på udkig efter minimum to spillere, og de to kan gå hen og blive Liverpools Oussama Assaidi og Barcelonas Adama Traore, som klubben angiveligt har interesse i.
Dog har man også interesse i at få solgt nogle spillere, ikke på grund af økonomisk pres, men for at finde den rette balance i antallet af spillere. Det bekræfter Peter Coates, bestyrelsesformand i Stoke City.
– Der er helt sikkert ikke noget økonomisk pres til at skulle sælge. Det er et spørgsmål om antallet og holdets balance, udtaler Peter Coates ifølge Stoke Sentinel.
– Man kommer til et punkt, hvor et hold kan blive svær at styre på grund af antallet, så størrelse er meget vigtigt. Men i sidste ende er det selvfølgelig altid op til manageren at bestemme, hvem der kommer, og hvem der smutter, fortsætter Peter Coates.