Fem PL-klubber vil have fat i Moses
Den 23-årige Chelsea-kantspiller, Victor Moses, blev aldrig den store succes man havde forventet. Selvom Moses blev udlejet til Liverpool, er der nærmest ingen tvivl om, at den nigerianske offensivspiller må finde sig en anden klub denne sommer. Hele fem PL-klubber meldes interesseret i ham – West Bromwich er angiveligt i favoritposition.
Daily and Sunday Express hævder, at Southampton, Everton, West Bromwich, Swansea og Newcastle har Moses i kikkerten. Der er formentlig tale om en lejeaftale, men omvendt menes José Mourinho ikke at have nigerianeren med i sine fremtidsplaner på Stamford Bridge.
WBA-manager, Alan Irvine, er angiveligt meget interesseret i at tilknytte Moses til truppen, men han får hård konkurrence af en række Premier League-klubber, da den 23-årige kantspiller trods alt er meget talentfuld og gerne vil blive ved med at tørne ud i den bedste engelske fodboldrække.