Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Ten Hag har tre kampe til at redde sit job

Af Emil Plovgaard
26.09.2024 Kl. 20:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Onsdag løb Erik ten Hag og Manchester United ind i en ny skuffelse.

Det blev således blot til 1-1 hjemme mod FC Twente i Europa League.

Læs også: Toni Kroos havde aftale på plads med Premier League-klub

I slutningen af den forgangne sæson var Erik ten Hag stærkt fyringstruet, men en overraskende triumf i FA Cup-finalen mod lokalrivalerne fra Manchester City, betød, at han kunne beholde sit job, og at der endda blev forlænget med ham.

Men snart kan enden være nær. I hvert fald, hvis man skal tro avisen Daily Mirror.

Herfra lyder meldingen, at Ten Hag får de kommende tre kampe til at overbevise ledelsen på Old Trafford om, at han også er den rette mand til jobbet i en klub, der vil vinde Premier League-titlen i 2028.

I de kommende tre kampe møder klubben Tottenham og Aston Villa i Premier League. Indimellem ligger et opgør mod FC Porto i Europa League.

Alle sammen modstandere af en vis klasse, men som Manchester United alligevel bør vise sig stærkere end. Er det ikke tilfældet – og er præstationerne heller ikke noget at skrive hjem om – kan det være lig med enden på opholdet i Manchester United, mener avisen at vide.

Efter det uafgjorte resultat mod Twente, udtalte Ten Hag sig om det stigende pres, han da også føler i en tid, hvor Ole Gunnar Solskjær står klar til at tage hans job.

– Hvis man taber i toppen, så er det altid et problem, uanset hvem træneren er. Bestyrelsen vedkender sig, at vi er midt i en proces, og at vi bygger på. Det er meget mere roligt nu. Hvis vi kigger et par måneder længere frem, mener jeg virkelig, at vi kan bygge os et godt hold.

– Det er jeg vant til. Det var tilfældet i Ajax, og det er tilfældet her. Der er klubber, som altid er i rampelyset. Alle har en mening om det. Man er nødt til at håndtere det og ikke lad det distrahere en, men fortsætte med at arbejde med stoisk ro.

– Vi har virkelig haft svært ved at score, og det skal forbedres. Vi skaber en masse chancer, men vi har svært ved at score.

– Ja, jeg mener, at mentaliteten ofte er god fra holdet. Jeg har set i mange kampe, hvor høj vores arbejdsrate er. Den er ofte meget godt, men i dag, ja, der får jeg nok noget kritik.

– Men det er ikke kun holdet. Jeg er også nødt til at kigge mig i spejlet. Jeg er en del af det.

– Vi burde have handlet anderledes, særligt i anden halvleg, som jeg sagde, man er nødt til at dræbe kampen, især hvis man ved, man har problemer med at score mål.

Læs også: To i front: De er favoritter til at afløse Ten Hag

– Hvis man scorer et mål, så er man nødt til at levere stabilt i resten af kampen, lyder det fra Ten Hag til Ziggo Sport.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce