Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Barca jagter tre Premier League-stjerner

18.06.2014 Kl. 09:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

FC Barcelona formåede ikke at stå for presset i den netop overståede sæson, hvor hverken mesterskabet, Champions League eller Copa del Rey blev hentet hjem til katalanerne.

Nu ser det ud til, at Barca vil handle stort ind, hvor flere store spillere er blevet kædet sammen med Luis Enriques tropper. 

Ifølge spanske, Mundo Deportivo, skal Barca have udset sig PL-stjernetrioen bestående af Eden Hazard (Chelsea), Robin van Persie (Manchester United) og Premier League-topscorer, Luis Suarez (Liverpool). 

Avisen skriver, at katalanerne ser størst muligheder i Luis Suarez, der angiveligt skal være nemmest at vriste fra Liverpool.

Hvis dette bliver aktuelt, kan Alexis Sanchez blive sendt til Liverpool som en del af en Suarez-aftale. 

Umiddelbart, får Barcelona svært ved at vriste stjernerne fra de tre klubber, men store pengesummer kan muligvis friste Rodgers, Mourinho og van Gaal til at lade dem gå.

Eden Hazard, Robin van Persie og Luis Suarez er alle til VM i disse dage for henholdsvis Belgien, Holland og Uruguay. Sidstnævnte tabte første VM-kamp til Costa Rica, hvorfor Luis Suarez kan være færdig ved VM efter gruppespillet, da England og Italien venter i de næste to kampe, hvor der som minimum skal fire point på bordet, hvis uruguayanerne skal avancere fra gruppespillet.

Annonce