Lampard: Ingen løsning mod Suárez
Frank Lampard indrømmer, at England ikke har nogen specifik plan for at holde Luis Suarez nede, når England møder Uruguay i en særdeles vigtig kamp for begge hold i Gruppe D.
Suárez missede Uruguays åbningskamp, der led til et noget overraskende 1-3 nederlag mod Costa Rica, hvilket har udsat Uruguay for et uventet pres forud for kampene mod England og Italien. Derfor ventes Suárez klar til de to resterende kampe i gruppen.
Lampard afviser, Roy Hodgson har et specifikt taktisk træk for at holde årets spiller i Premier League nede, i Englands forsøg på at holde liv i deres egne fremtidige chancer efter 1-2 nederlaget til Italien i lørdags.
– Der er ingen løsning mod Luis Suarez, løsningen er at forsvare sig så godt som du kan.
– Han er en fantastisk spiller. Den bedste spiller i ligaen sidste år, helt rigtigt bestemt af de andre spillere. Der er ikke nogen fantastisk måde at holde ham nede på. Alt hvad du kan gøre er at forsøge og gøre det som du kan og forberede dig korrekt, forsvare godt individuelt såvel som holdmæssigt.
England og Uruguay har begge 0 point efter første kamp. Kampen spilles kl. 21 dansk tid på Arena Corinthians i São Paulo.