Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cesc: Barca prøvede at stoppe skifte

17.06.2014 Kl. 07:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jose Mourinho hentede i sidste uge Cesc Fabregas tilbage til Premier League efter tre år i barndomsklubben, Barcelona, som kritiserede Fabregas' udvikling, som de mente havde været nedadgående siden hans skifte tilbage til Spanien.

Men Fabregas insisterer på, at Barcelona var tilbageholdende med salget af midtbanekreatøren. Præsident Josep Maria Bartomeu forsøgte at blokere salget.

– Jeg bad Barcelona om at sælge mig. Præsidenten forsøgte at stoppe salget, men jeg havde allerede besluttet mig, fortæller Fabregas, som ser frem til at skifte til London.

– Hvis jeg ikke troede, jeg ville være glad i Chelsea, ville jeg aldrig have taget denne beslutning. Jeg ønsker at være glad både professionelt og personligt. Chelsea har fantastiske spillere, unge og talentfulde, og de bygger et forrygende hold med nye indkøb. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil være glad. Jeg boede i London i otte år, jeg har familie og venner der, slutter Cesc.

Annonce