Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sturridge: Vil ikke snyde som Suarez

17.06.2014 Kl. 06:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luis Suarez har længe været en kontroversiel spiller, og det var han også, da han for fire år siden reddede et Ghana-skud med hånden. Det fik stor betydning, da Uruguay endte med at vinde over Ghana og avancere til semifinalen.

Suarez er også ofte blevet anklaget for at filme, men Liverpool-holdkammerat, Daniel Sturridge, har tænkt sig at vinde på ærlig vis, når SAS står over for hinanden på torsdag.

– Jeg vil gøre alt for at vinde kampen, så længe det er inden for spillets regler. Jeg vil ikke filme, og jeg vil heller ikke bruge hænderne til at redde et skud, der er på vej i mål. Det er ikke i min natur at gøre det.

– Vi er et ærligt land og gør tingene på en ærlig måde. Det er ikke for at være respektløs over for andre lande. Men vi spiller spillet inden for reglerne, siger Sturridge forud for gyseren imod Uruguay, som England skal vinde ifølge målscoreren fra Italien-kampen.

– Det er vind eller forsvind. Jeg er sulten. Jeg er fuld af selvtillid, og jeg er glad for at spille. Ønsker vi at komme hjem? Nej. Jeg ønsker at vinde VM som alle andre. Det ville være forfærdeligt at ryge ud i gruppespillet.

Luis Suarez har meldt sig klar til kampen imod England, hvorfor vi højst sandsynligt får Liverpools to bombere i aktion. SAS scorede til sammen 52 Premier League-mål i den afsluttede sæson.

Annonce