Milner: Pellegrini tror på mig
Manuel Pellegrini havde stor succes i sin første sæson som manager for Manchester City. Han endte med at vinde "The Double" i form af Premier League og Capital One Cup. Han har også haft en god indflydelse på spillerne, og blandt andet James Milner har haft det godt under chileneren, hvor englænderen føler, at han har fået tillid fra sin manager.
Blandt andet er James Milner blevet brugt i vigtige kampe mod Liverpool og Barcelona, og også i den vigtige slutfase i Premier League.
– Man vil altid spille så meget, som man kan, og man ønsker altid at bidrage med noget til holdet, fortæller James Milner i Manchester Citys sæson-dvd.
– At spille i de tre store kampe, at hjælpe med at få de gode resultater og at være en del af det, det er virkelig dejligt. Det var utrolig vigtigt for os at vide, at vi havde det i egne hænder til sidst. Jeg er så glad for at have bidraget med noget i sæsonen.
– Da jeg blev kaptajn mod Blackburn, kunne jeg virkelig mærke tiltroen fra Manuel Pellegrini. Vincent Kompany er kaptajn normalt, men det er også vigtigt at have ledertyper i omklædningsrummet og uden for banen, og det synes jeg, at vi har, slutter James Milner af.