Agent: Williams vil blive i Swansea
Swansea-kaptajnen Ashley Williams har blot et år tilbage af sin kontrakt med den walisiske klub, og derfor sættes han ofte i forbindelse med et skifte væk fra klubben.
Ifølge hovedpersonens agent, Jamie Moralee, så ønsker Williams selv at blive i klubben – også selvom der er kommet et bud ind fra Sunderland. Moralee slår dog fast, at beslutning skal træffes af Swansea.
– I sidste ende ser vi, hvad der sker. Et bud er kommet ind fra Sunderland, men jeg har ingen kontrol over, hvem der byder på mine spillere, og det har spilleren heller ikke, udtaler Williams' agent, Jamie Moralee, ifølge ClubCall.
– På nuværende tidspunk er Ash (Ashley Williams,red) i Sardinien, jeg er i Brasilien og Huw Jenkins (Swanseas bestyrelsesformand, red) er et andet sted. Det er op til Swansea at give ham et tilbud, fordi han ønsker ikke selv at forlade klubben. Bare fordi en klub har budt på ham, betyder ikker, at Ash ønsker at smutte, fortsætter Jamie Moralee.