Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ivan Toney bryder tavsheden efter kontroversielt skifte

01.09.2024 Kl. 13:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ivan Toney er fortid i Brentford og engelsk fodbold i det hele taget. Den engelske landsholdsspiller er således blevet præsenteret i Al Ahli. 

Her har han fået en fireårig kontrakt, hvor han kommer til at tjene en vild løn

Efter sit skifte har Ivan Toney nu udsendt en lang besked, hvor han tager afsked med Brentford. 

– Hvor skal jeg overhovedet starte? Det er svært at finde de rette ord til at beskrive, hvad Brentford betyder for mig. Jeg vidste, at jeg var en del af noget specielt, da jeg trådte ind på banen iført trøjen, skriver Toney på det sociale medie X

– Først og fremmest vil jeg gerne hylde de bedste og mest utrolige fans i verden. Sammen har vi delt uforglemmelige øjeblikke – højdepunkter, lavpunkter, udfordringer og triumfer, som jeg altid vil huske. Den kærlighed og støtte, I har vist mig gennem tykt og tyndt, er noget, jeg vil huske resten af mit liv. 

– Jeg vil gerne sige en speciel tak til min træner, Thomas Frank. Du stolede på mig og hjalp mig til at blive den spiller, jeg er i dag. Jeg kan kun håbe, at jeg betalte lidt af din tillid tilbage. 

– Brentford FC, jeg er stolt over, hvad vi har opnået sammen. Jeg vil altid have minderne, som vi har skabt her. Vi rykkede op i Premier League, og jeg blev udtaget til det engelske landshold for første gang i løbet af mit ophold her. Det var specielle øjeblikke. 

– Jeg vil heller aldrig glemme min comeback-kamp og den stemning den aften på Community Stadium. Den dag satte en tyk streg under, hvor speciel klubben er. 

– Mens jeg forbereder mit nye eventyr, vil jeg gerne takke jer alle for jeres uendelige støtte. Til mine holdkammerater, manageren, staben, ejerne og igen en speciel omtale til fansene – tak. 

– Der er ingen grund til at hakke løg, for som jeg altid siger – vi ses snart. Det er aldrig et farvel. 

Toney nåede at spille 141 kampe for Brentford, hvor han scorede 72 mål.

Seneste nyt

Annonce
Annonce