Højlund-comeback? Ten Hag opdaterer
Hvornår kan Rasmus Højlund være tilbage på grønsværen for Manchester United?
Den danske angriber er lige nu ukampdygtig grundet en skade, som han pådrog sig i en træningskamp mod Arsenal i løbet af sommeren.
Forventede startopstillinger: Manchester United – Liverpool
Derfor har han misset de første tre kampe i sæsonen for Manchester United, og han er heller ikke med mod Liverpool i dag.
Tidligere på ugen kunne Manchester United fortælle, at Højlund er begyndt at træne på græs igen. Han træner dog fortsat for sig selv, og der går også lidt tid, inden han kan få comeback.
– Efter landsholdspausen, men hvornår efter pausen? Vi må se, hvordan det udvikler sig i løbet af pausen i forhold til at få ham gjort klar, sagde Erik ten Hag på et pressemøde fredag.
Ingen Mølby: De kommenterer United – Liverpool
– Det vil tage et stykke tid, inden han er oppe i omdrejninger. Han skal opbygge noget form.
I sidste sæson missede Højlund også starten af sæsonen med en skade. I alt nåede han at spille 30 Premier League-kampe, hvor han leverede ti scoringer for De Røde Djævle.
Efter landsholdspausen skal Manchester United møde Southampton i Premier League den 14. september. Derefter venter en Carabao Cup-kamp mod Barnsley tre dage senere.



















