Benitez bekræfter: Jeg vil tilbage til England
Rafael Benitez har i den netop afsluttede sæson stået i spidsen for italienske Napoli, som han førte til en tredjeplads i Serie A, hvilket betyder, at klubben skal spille Champions League i næste sæson.
Kort efter sæsonens afslutning blev Benitez imidlertid sat i forbindelse med det ledige trænersæde i Tottenham, men det blev som bekendt den argentinske Southampton-manager Mauricio Pochettino der overtog trænerjobbet hos Spurs.
I dag forklarer Benitez, at han er glad for livet i Napoli, men at han håber på en retur til England engang i fremtiden:
– Jeg er glad for at træne Napoli, som er en stor klub med fantastiske fans.
– Når det er sagt, så vil jeg gerne tilbage til England på et tidspunkt i fremtiden.
Det er især savnet til familien, som gør at Benitez overvejer en retur til England i fremtiden:
– Min datter går i skole i England, hvor hun også skal på universitet.
– Det skal dog siges, at jeg har det godt i Italien og Napoli, hvor folkt har støttet mig fra dag et.