Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Min kone talte mig fra landstrænerjob

10.06.2014 Kl. 10:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tilbage i 2007 kom Jose Mourinhos tid hos Chelsea til en ende, hvorefter han året efter tog til italienske Inter, men nu afslører portugiseren, at han kunne have endt et helt andet sted.

Den portugisiske manager kunne nemlig have taget jobbet som engelsk landstræner, men det talte hans kone ham fra, og det er han meget glad for den dag i dag.

– På det tidspunkt kunne jeg ikke få en engelsk klub på grund af den kontrakt, jeg havde, da jeg forlod Chelsea. Jeg kunne ikke komme til en engelsk klub de næste to år. Jeg kunne få landsholdet, men ikke en klub, udtaler Mourinho ifølge FourFourTwo.

– Lampard, Terry, Joe Cole, alle sagde "kom, kom, kom". Mine spillere sagde, at spillerne fra Manchester United og Liverpool ringede til dem og sagde "fortæl jeres boss, at han skal komme", fortsætter Mourinho.

– Jeg havde en masse positive ting, der kunne drive mig, men min kone sagde, at jeg ikke skulle gøre det, og hun havde ret.

– Det var den rette beslutning. Vi taler om noget for syv år siden, og jeg kan ikke vente to år på at deltage i en stor turnering. Jeg kan ikke bruge to år på at spille mod Kasakhstan og San Marino.

Annonce