- Balotelli kan bare komme an
Selvom mange nok ikke vil erkende det, så kommer man ikke udenom ham. 23-årige Martio Balotelli er ikke en specielt populær herre i England, men alligevel er der fra de engelske medier, stor fokus på, hvad Super-Mario mon finder på.
Spørger man Arsenal-spilleren Jack Wilshere, så frygter man dog ikke Balotelli i den engelske lejr, i stedet påpeger midtbanespilleren, at man kender Balo særdeles godt:
– Først og fremmest skal vi bekymre os om, at han er en god spiller – for han er god, det har vi set tidligere, siger Wilshere til ITV og fortsætter:
– Men vi har altså spillere, der har spillet med ham som f.eks Joe Hart, vi har også forsvarsspillere, der har mødt ham i Premier League. Jeg tror ikke, han bliver noget problem, fastslår Wilshere, der afspejler masser af selvtillid forud for åbningen.
Du kan læse alt om PL-spillernes VM, se det fulde kamp/ TV-program og meget mere på www.plbold.dk/vm