Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjek bestået: Endnu en dansker på vej til Premier League

26.08.2024 Kl. 12:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Snart bliver Premier League en dansker rigere.

Rygterne om Brightons interesse i Matt O’Riley har længe svirret, og nu kan Sky Sports News fortælle, at danskeren har bestået lægetjekket og inden længe bliver præsenteret som ny spiller i klubben.

Mediet meddeler at O’Riley har underskrevet en fem-årig kontrakt med klubben, der har hjemme på American Express Stadium.

Og det er ikke helt billigt for Brighton at få Matt O’Riley til klubben.

Sky Sports melder således om en pris på 228 millioner kroner. Derudover indeholder handlen en række bonusser, der kan få den samlede pris til at stige til 264 millioner kroner.

23-årige Matt O’Riley har været en stor profil for Celtic i de seneste par sæsoner. Han debuterede tilmed for det danske A-landshold i slutningen af 2023.

Og det har altså været nok til at overbevise Brighton om at hente ham til klubben.

I den forgange sæson scorede Matt O’Riley 13 mål og lavede 11 assists i den bedste skotske række. Nu kommer han efter alt at dømme til at tørne ud for Brighton, der har lagt flot fra land i denne sæson, hvor det er blevet til sejre i de første to kampe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce