Officielt: Newcastle henter Sunderland-profil
Det er kilder tæt på Sky Sports, der først på formiddagen afslørede transferen, men det forventes, at Colback blive endeligt præsenteret denne eftermiddag. Således har spilleren netop fået taget det obligatoriske foto med Newcastle-trøjen.
24-årige Colback, der har spillet hele sin professionelle karriere hos Sunderland, ville ellers gerne forlænge med klubben, men parterne kunne ikke nå til enighed, hvorfor det altså bliver et skifte til rivalerne fra Newcastle United.
Jack Colback spillede i sæsonen, der gik, 33 Premier League-kampe for The Black Cats – her blev det til tre mål og seks gule kort for midtbaneslideren, der spillede en stor rolle i at holde Sunderland FC oppe i Premier League.
Selvom ingen af klubberne har offentliggjort transferen endnu, så tør vi, med billedet herunder og de engelske mediers reaktion in mente, godt at sige, at den her transfer er 'done deal'!