Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne kan blive solgt, siger PL-manager

23.08.2024 Kl. 10:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Ethvert bud på et bestemt niveau skal kigges på af klubben. 

Sådan siger Sean Dyche, da han bliver spurgt ind til, hvorvidt Everton har råd til at sige nej, hvis der lander et stort bud på en af klubbens profiler. 

Dominic Calvert-Lewin har således mindre end et år tilbage af sin kontrakt med Everton, og ifølge The Times er der ikke noget, der tyder på, at han vil forlænge. 

Sommerens transfervindue kan derfor meget vel være sidste chance for at få en transfersum for den engelske angriber for Everton, der har været trængt økonomisk de seneste år. 

– Vi er i en bedre position på grund af spillersalg og i forhold til at have sænket spillerlønninger, men problemet er ikke løst, siger Dyche. 

Læs også: Thomas Frank jubler over stor handel

– Derfor kan der stadig opstå en situation, hvor de store personer i klubben får et telefonopkald, som de er nødt til at forholde sig til. Derefter er det op til dem. 

– Jeg kan kun give min fodboldfaglige vurdering. Jeg tror, at vi alle vil sige, at vi ikke behøver at sælge nogen lige nu, men sådan går det ikke altid. 

Denne sommer har Everton blandt andre solgt Amadou Onana til Aston Villa, som klubben har fået et stort millionbeløb for. 

Udover Calvert-Lewin har der også været meget løse rygter om et salg af Jarrad Branthwaite, men på nuværende tidspunkt ser landsholdsspilleren ud til at blive hos Merseyside-klubben.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce