Chelsea-stjerne vil sælges
Raheem Sterling har udtrykt et ønske om at forlade Chelsea på permanent basis.
Det er The Athletic, som kan fortælle, at den rutinerede englænder har bedt om at blive solgt, da han nu har fået fortalt, at han ikke er en del af Chelseas planer på hverken kort eller lang sigt.
I sidste uge fik Sterling beskeden overrakt af Enzo Maresca, og efterfølgende var han ikke udtaget til Chelseas første Premier League-kamp.
Det fik Sterlings repræsentanter til at udsende en melding, hvor der blev efterspurgt en dialog med Chelsea om fremtiden.
De seneste dage har Sterling ikke været en del af træningen hos Chelsea, der er i gang med at finde en løsning for at få solgt den 29-årige kantspiller.
Læs også: Kanté har gennemført lægetjek inden PL-tjek
I sidste sæson spillede han 43 kampe for Chelsea, men Enzo Maresca har foretrukket andre spillere på kanterne til denne sæson.
– Jeg siger ikke, at Raheem ikke er en god spiller, men jeg foretrækker andre typer kantspillere, sagde Maresca på et pressemøde tidligere i dag.
Sterling kom til Chelsea for to år siden for over 400 millioner kroner, og han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt med klubben.
Tidligere er Juventus blevet meldt interesseret i englænderen, men han er på en stor kontrakt og bliver næppe helt billig at købe fri.


















