Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maresca vrager stjerner: Situationen er ret klar

21.08.2024 Kl. 14:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mens Tosin Adebayo efter noget af en fejl alligevel får chancen for at spille Conference League-kampen mod Servette, er andre spillere udeladt af Chelsea-truppen.

Det gælder blandt andre Raheem Sterling, Wesley Fofana og Ben Chillwell. Franskmanden spillede hele kampen mod Manchester City og spares, mens englænderne ganske enkelt ikke er blandt Enzo Marescas foretrukne.

– I øjeblikket træner de adskilt (fra truppen, red.). Situationen er for dem begge ret klar. Der er ikke nogen opdatering. Nej, (det er ikke ovre for dem, red.), fordi de er stadig Chelsea-spillere, siger Maresca på et pressemøde onsdag ifølge Absolute Chelsea.

Sterling, som er blevet sat i forbindelse med West Ham, fik spilletid i alle Chelseas preseason-kampe, men var end ikke i truppen mod Manchester City. Maresca har gjort det klart for spilleren, at hans chef foretrækker andre typer af kantspillere, og at han vil få svært ved at få spilletid.

– Jeg talte med Raheem én til én dagen før City. Jeg forklarede ham den præcise situation. Jeg så ikke Raheem efter kampen. Han trænede adskilt. Jeg har ikke noget nyt at fortælle ham. Det var ret klart.

Heller ikke Chilwell var at finde i truppen mod City. Backen rygtes at være tilbudt til Manchester United, som allerede tidligere på sommeren blev meldt interesseret.

Chelsea må fortsat undvære Reece James, der er ude med en skade.

Den første kamp mod Servette sparkes i gang torsdag aften kl. 21:00. Returkampen i Schweiz spilles præcis en uge senere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce