437 millioner: Klar med stort bud på Ivan Toney
Ivan Toney bliver nu advaret om, at han kan spilde de bedste år af sin karriere, hvis han foretager et skifte fra Brentford til den saudiske Pro League denne sommer.
Toney blev udeladt af Brentford-truppen til åbningskampen i den nye Premier League-sæson, hvor Thomas Franks mandskab krigede en 2-1-sejr i land mod Crystal Palace takket være mål af Bryan Mbeumo og Yoane Wissa.
Læs også: Præsident rejser til London: Nu skal Arsenal-signing lukkes
Frank bekræftede forud for kampen, at Ivan Toney var blevet udeladt som følge af transfer-interesse.
Daily Mail beretter, at Al-Ahli vil vende tilbage med et forbedret bud på Ivan Toney, efter at det første bud, der lød på 306 millioner kroner, blev afvist.
Brentford fastholder en pris på 524 millioner kroner, mens Al-Ahlis næste bud kan lyde på omtrent 437 millioner kroner.
Den tidligere Premier League-vinder Chris Sutton advarer nu Ivan Toney om at foretage sådan et skifte.
Toney har arbejdet sig tilbage på det engelske landshold, efter at han afsonede en karantæne på otte måneder.
– På dette tidspunkt af hans karriere vil jeg mene, at et skifte til Saudi er no-no.
– Han har bevist sit værd i Premier League, og han har alle egenskaberne. Hans opbygningsspil, hans fysik, hans dødbolde og hans generelle spil har udviklet sig rigtig godt.
– Man kan have alle penge i verden, men dette er Ivan Toney på sit højdepunkt, og vi vil gerne se ham fortsætte i Premier League.
Læs også: Manchester City nærmer sig to nye signings
– Jeg ville skifte til Saudi-Arabien, når jeg var fyldt 35 år og derefter, siger Sutton til BBC Radio 5 Live.



















